top of page

Den seneste FN klimarapport anbefaler at der bliver plantet mangrovetræer.

Klimaet har brug for vores hjælp nu, da klimakrisen kræver øjeblikkelig handling.

 

Træplantning er en af de mest effektive måder at reducere CO2 på, og jo hurtigere vi kan øge indsatsen, desto større positiv effekt vil det have på klimaet.

 

Hvert år uden handling forværrer situationen, og hvert år mister vi skovområder svarende til størrelsen af Portugal.

AdobeStock_502697134.jpeg

Mangrove Træer

Vi planter træer i Madagaskar og Mozambique for at opnå størst mulig klimaindsats. Mangrovetræet absorberer 95 kg CO2 over sin levetid, som vi har beregnet til at være 7 år, selvom den faktiske levetid er meget længere. Selv hvis træet går til grunde, binder rødderne den optagede CO2, hvilket er unikt for mangrovetræer.

Klimahandling

Mangrovetræer optager 4 til 5 gange mere CO2 end andre træer og planter. De vokser i vand, hvilket genskaber biodiversiteten både over og under vandet, hvilket igen betyder, at fiskene vender tilbage, og lokalbefolkningen får mulighed for at fiske og dermed et levegrundlag. Disse træer er også med til at kystsikre mod oversvømmelser og jordskred. Vi samarbejder med Eden, som planter en million træer om dagen og ansætter lokal arbejdskraft, hvilket giver ca. 20% højere løn. Dette sikrer, at folk kan leve et godt liv uden at skulle rejse væk, og de får også mulighed for at sende deres børn i skole i stedet for ud at arbejde.

Mangrove træets egenskab

Mangrovetræer spiller en vigtig rolle i både klimaet og økosystemerne. De har en evne til at absorbere store mængder CO2, både i træet selv og i deres rødder. Dette hjælper med at reducere mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Mangrovetræer vokser i saltvand og kan derfor beskytte kystområder mod erosion og oversvømmelser. Derudover skaber de levesteder for mange forskellige arter, både i vandet og på land.

Sociale og økonomiske fordele

Mangroveplantning har ikke kun positive miljømæssige effekter, men også betydelige sociale og økonomiske fordele. Når vi planter mangrovetræer, skaber vi arbejdspladser i lokalområderne, hvilket giver økonomisk stabilitet og bedre levevilkår for beboerne. Mange af disse job er især vigtige i regioner med få beskæftigelsesmuligheder, hvor de kan hjælpe med at reducere fattigdom og styrke den lokale økonomi.

bottom of page